![]() |
Et lidt sløret billede men sådan kan det nogen gang gå. |
Jeg havde godt nok to stænger med til geddefiskeri men da vi med hastige skridt går vinteren i møde så er jeg begyndt at "fylde lageret op" med skaller - det går dog bare ikke så hurtig som jeg havde håbet. Men hvor om alting er, så stod jeg ude på odden i østenden og fiskede med penneflåd da bidmelderen begyndte at bippe. Et solidt modhug og en kort men hård fight resulterede i en flot stærk oktober-gedde på 95 cm.
Dejligt at få landet en fin fisk efter nogle måneder uden synderlige fangster.
Efter at være blevet snydt på nettet angående købet af endnu en Prologic C1 - har aldrig modtaget stangen eller mine penge retur - så er jeg virkelig snart ved at være nødsaget til at få anskaffet mig en. Denne gang bliver den dog bare købt fra ny af så jeg er sikker på at jeg modtager den. Umiddelbart så mener jeg ikke den model er lavet i andet end 2,75 Lbs. - hvis den er så tror jeg at jeg bestiller en i 3 Lbs. for at kunne dække noget mere vand. De 0,25 ekstra Lbs. burde hjælpe mig en del hvad angår kastelængede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar