Knuder

*All credits go to http://www.netknots.com for the illustrations - visit them*
*Illustrationerne kommer og tilhører http://www.netknots.com - besøg deres side*

Jeg indrømmer blankt, at jeg er lidt sløv når det kommer til at huske hvordan jeg binder de forskellige knuder. Bevares, de helt almindelige knuder såsom Palomar og Blodknuden har jeg ingen problemer med at huske men såsnart jeg skal binde andre end disse så er jeg nød til at skulle på nettet og finde den pågældende knude. For at gøre det bare en lille smule nemmere for mig selv så har jeg samlet de knuder som jeg bruger ofte men også de lidt mere "speciale" knuder såsom Dobbelt Uniknuden og spoleakseknuden her på siden så jeg i det mindste ikke skal bruge tid på at lede efter knuderne næste gang jeg skal binde dem.
 

Dobbelt Uni knude.
Den dobbelte Uni-knude bruger jeg typisk i 2 forskellige situationer. Den første er når jeg skal binde et stykke forfangsline på min fletline. Jeg tror at man bevarer en del mere sensitivitet ved at binde forfanget direkte på fletlinen istedet for at binde en svirvel imellem. Derudover så "sparer" man også en knude idet man typisk bruger én knude til at fæstne linen fra hjulet i det ene øje af svirvlen samt én knude i den anden ende af svirvlen hvor forfanget skal sidde.
Den anden situation hvor jeg typisk vil benytte mig af den dobbelte uniknude er når jeg spinner ny line på et hjul. Selvom de fleste spoler idag er "rillet" så vælger jeg alligevel altid at ligge et lag monoline inderst på spolen. Dels er det for at være sikker på at spolen bliver fyldt helt ud med line men også for at fletlinen skal have et bedre "greb" i spolen - altså ikke glide med rundt.



 Rapala-knuden
Denne knude bruger jeg som regel også i 2 forskellige situationer. I begge tilfælde er grunden den samme - nemlig at forsøge at give ens agn så livlig en gang som mulig. Det vil typisk være når jeg fisker med en lille wobler eller når jeg fisker med bombarda og flue.

Knuden gør, at agnets gang ikke bliver "fikseret" og derfor mere livlig idet der ikke er en knude direkte i agnets øje som "stiver" agnets bevægelse. Jeg vil gå så langt og sige, at denne knude er et must i netop de 2 situationer. Det er helt utroligt så stor indflydelse knuden har på agnets bevægelse.


Arbor-knude/Spoleknude
Når jeg skal have ny line på et hjul så starter jeg, uden undtagelser, altid med 4-5 lag nylonline. Jeg ved godt at flere producenter idag laver specielle fletline-spoler med riller i spolen som skulle gøre at fletline ikke glider rundt men jeg har det altså nu bedst med at bruge den gamle metode. Uanset om vi snakker fastspolehjul eller multihjul så benytter jeg denne spoleknude til at fæstne min "backing-line" på spolen. I bund og grund er knuden bare en glideknude med et stop på men knuden er fortrindelig til formålet.



Palomar-knude
Denne knude benytter jeg altid når jeg skal binde svivler, hægter, kroge mm. på en fletline. Jeg har aldrig haft problemer med denne knude og knude er uhyggelig nem at binde - selv i mørke. Det eneste man skal være opmærksom på er, at når man skal stramme knuden op så skal knuden ligger over øjet og ikke sidder på øjet eller på skaftet af krogen eller svivlen. Det kan være lidt besværligt at beskrive det med tekst men illustrationen burde give et prej om hvad der menes.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar