Lørdag morgen kl. 06.45 parkerede jeg Skoda´en på parkeringspladsen ved Grindsted Engsøes sydøstende. Her var der nemlig indskrivning til årets gedde konkurrence. Allerede ved ankomst var alle de gode pladser (selvfølgelig) optaget i sydøstenden så efter et lynbesøg ved bageren så kørte jeg direkte til vestenden og fik den første plads jeg kom til. Jeg har tidligere fanget flotte gedder her så jeg var som sådan tilfreds med pladsen.
Der var ca. 20-25 deltagere til dagens konkurrence og både 1. og 2. pladsen gik i år til samme mand. Vinderfisken var ca. 110cm og den andenlængste var lige over meteren. Det var ikke voldsom mange fisk der blev fanget og så vidt jeg er orientere så blev alle fisk fanget i østenden. Men fisk det er der og forhåbentlig så tager jeg revance til fiskekonkurrencen som bliver afholdt som et del af Predator Day 2016.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar