søndag den 22. november 2015

Valg af skydehoved og geddetur

Ryan igang med at teste et skydehoved
Jeg havde her i weekenden igen fornøjelsen af at være afsted sammen med Ryan fra GSFF. Min weekend var desværre hårdt booket op så jeg havde desværre kun tid til at fiske fra solopgang lørdag morgen og frem til middag - ca. 3 timer men ikke destomindre 3 lærerige og hyggelige timer.

Udover at se om vi kunne overliste en gedde eller 2 så var der et par skjulte dagsordner på programmet. Ryan har det sidste stykke tid testet kebab-rigget og det skulle jeg idag se i funktion. Der kom desværre ikke nogle fisk på land denne dag men de sidste dages beretninger om krogningseffekten og holdbarheden af rigget virker virkelig lovende. Gode og forsvarlige krogningner af de par fisk han har fået tyder på, at dette rig, med aller største sandsynelighed,  bliver det fortrukne i fremtiden.

Derudover havde jeg medbragt min fluestang og Ryan havde taget en håndfuld skydehoveder med som jeg kunne prøve for at se om vi kunne finde frem til et passede resultat. Vi fik os et par billige grin da jeg skulle forsøge at lege Henrik Mortensen og fremvise mine helt fantastiske kasteegenskaber - eller mangel på samme.

Vi fandt frem til et passende skydehoved som der skal satses på også kan jeg bare vente til det nye år så jeg rigtig kan komme ud og fiske gedder på flue.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar