mandag den 23. november 2015

Store skaller og begyndende is

Med UL-stang bliver skallefiskeri rigtig morsomt.
Jeg fik lige et hul på et par timer som jeg selvfølgelig valgte at bruge på lidt hygge fiskeri. Indgangen til kanalen havde et lille islåg men der var ingen problemer med at finde pladser til at fiske. Faktisk tager søen sig rigtig godt ud på denne årstid. De mange svaner gør også sit til de idyliske omgivelser. Jeg startede under bilbroen. Her var vandet helt stille men absolut intet liv i vandet. Det var mit første besøg til dette spot hvor jeg har måtte konstatere at der ikke var fisk.

Jeg hoppede om på den anden side af gangbroen og her var der fisk med det samme. Det blev til 4 fisk hvor de 3 faktisk var af en rigtig fin størrelse. Faktisk så fine, at jeg synes de var lidt for store til det formål jeg havde i sinde at bruge dem til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar