Dagen var startet med regn og let vind men hen på dagen klarede det en del op og blæsen lagde sig. Det gav anledning til en aftentur til Hesseldals Bro. Faktisk var jeg først en tur omkring Hodde men da der var en del lystfiskere valgte jeg at køre en plads længere opstrøms.
Da jeg jo skulle på arbejde om natten havde jeg kun 2 timer til at fiske hvilket passede med, at jeg kunne nå at affiske de første 3-4 sving opstrøms broen. I det første sving mødte jeg en anden lystfisker fra Varde Lystfiskerforening som havde fisket siden kl. 13. Han mente, at han havde haft kontakt men derudover havde det været en stille og rolig tur for ham - det blev det også for mig. Ingen kontakt men jeg fik derimod endelig prøvet min nye Tyran Nano spinnerstang af og den skuffede selvfølgelig ikke. Også endegrejet var nyt i dagens anledning. Jeg fiskede med en sølvfarvet ABU Fast Attack i 10grams udgaven. Jeg har tidligere afskrevet spinneren lidt grundet dens relativ lave vægt men jeg må sige, at den rent faktisk fungerede ganske fint. Bestemt ikke sidste gang at den ender for enden af linen.
Jeg har tidligere snakket om, at jeg meget gerne ville have fat i et hjul med høj udveksling så jeg ikke skal spinne så hurtigt ind for at "samle linen op" under opstrømsspin - det fik jeg bestilt idag.
Det blev til et Okuma Trio High Speed i størrelse 30. Det fede ved dette hjul er, at den har en gear ratio på 6.1:1 hvilket betyder, at man samler mere line op pr. drejet omgang på hjulet iforhold til hjul med lavere gearing. Det glæder jeg mig til at få prøvet af i praksis.
Ud over hjulet blev der også råd til "lidt" nyt endegrej.
1 stk Hansen Stripper i Pearl-white 4 gram.
1 stk Blue Fox Vibrax Bullet med gul krop og sølv blad størrelse 2.
1 stk Blue Fox Vibrax Super Deep i sølv 11 gram.
1 stk Blue Fox Vibrax Super Deep i kobber 11 gram.
1 stk Mepps Aglia Long i sølv 17 gram.
1 stk Savage Gear Flying Eel i fluo orange gold 16 gram.
1 stk Savage Gear Rotex i dirty silver 14 gram.
1 stk Savage Gear Caviar i sølv 14 gram.
1 stk Savage Gear Caviar i kobber 14 gram.
1 stk Savage Gear Caviar i flou og orange 14 gram.
samt selvfølgelig...
1 stk ABU grejæske i 35 x115 x190 mm.
... til holde lidt styr på det nye fine endegrej.
Så alt i alt så glæder jeg mig rigtig meget til pakkeposten kommer imorgen. Så skal jeg bare en tur ind til den lokale grejforretning og have spolet noget 0.12mm. Fireline på så er jeg klar til weekenden hvor der forhåbentlig bliver tid til en fisketur på lidt længere end et par timer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar