Hold da op. 2 laks på 2 dage. Turen var endnu engang gået til "Marianne" og omkring 21:00 tiden huggede en laks med begyndende kæbekrog ca.50 meter længere opstrøms end laksen fra dagen før. Jeg mærkede et "advarselspuf" og kastet efter gjorde laksen alvor ud af dens trussel og huggede på min - ja som nærmest altid - Sort/gule KarlK spinner med str. 5 hammerslået messing blad. En fantastisk weekend som bliver fulgt op af et par fiske-frie dage. Jeg har brugt rigtig mange timer ved åen for at fange de - indtil videre - 3 laks. Men det har tydeligvis også lønnet sig. En erfaring jeg fik draget mig var at stangspidsen bør holdes så langt nede mod vandet som muligt. Dette ellers ganske indlysende trick for at fiske dybere har jeg af en eller anden grund aldrig tænkt over/praktiseret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar