Det har - indtil videre - været en ualmindelig spændende sommer i forhold til laksefiskeriet. 4 kontakter hvoraf de 3 er endt i nettet. Efter at have været en tur med familien i Hovborg Fiskesø (hvilket iøvrigt kastede 9 fisk af sig) var jeg blevet enig med mig selv om at når temperaturen faldt lidt senere på aftenen så ville jeg lige afsted til åen i et par timer. Da jeg nåede til det sted hvor jeg på sidste tur mistede en fisk grundet dårlig knude så jeg pludselig en ret stor laks dukke op fra dybet og slå til spinneren. Ret tydeligt at den ikke ville hugge men blot fortælle at her herskede den altså. Jeg gav pladsen 10 min ro hvorefter jeg lige skulle prøve igen. Denne gang viste den sig ikke. Jeg gik et par meter opstrøms pladsen (lige nedenfor bænken ved det udhængende træ på modsatteside) og efter et par kast sad det en - vil jeg skyde på - ca. 75 cm laks. kroget lige i saksen. En rolig og 100 procent kontrolleret fight og landing. Fanget omkring kl 22:00 d. 20 juli 2024 hos Marianne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar