fredag den 22. april 2022

Sæson start 16. april 2022... præmiere fisk

2022 skulle vise sig at blive mit første år med præmiere-fisk. Dog ikke en laks men en rigtig fin havørred fra Grindsted Å. 
Traditionen tro, så var der sort af mennesker langs Varde Å zone 2 så derfor starte præmieren, for mit vedkommende, ved zone 3 - Ansager Å. Selv her var der mennesker - faktisk måtte jeg køre frem og tilbage i over en time for at finde en plads hvor jeg kunne komme til. Jeg parkerede "ved campingvognen" og fiskede indtil middag hvor jeg tog hjem og fik noget at spise.

2. Etape gik til Grindsted Å - nærmere betegnet ved Urup. Omkring kl 17 kom hugget (efter at have set en enkelt lille fisk markere sig overfor min spinner). En fin havørred og så var sæsonen ligesom skudt igang.

Jeg satte mig ned og nød tanken om den kommende sæson inden jeg kort tid efter drog hjemad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar