![]() |
Zone 3 - nedenfor "hollænderne" |
søndag den 21. april 2019
Lakse-præmiere 2019
Endelig kom dagen - laksepræmieren 2019. Sidste år ankom jeg til åen sidst på formiddagen hvilket
resulterede i, at den eneste plads jeg kunne komme til at fiske på var nedstrøms stemmeværksbroen. I år greb jeg det lidt anderledes an. Vækkeuret ringede kl. 04.00 og ca. halvanden time senere parkerede jeg bilen på en af parkeringspladserne ved zone 4 - nærmere betegnet parkeringspladsen ved "hollænderne". Ganske som forventet så havde jeg der hele for mig selv og det var en befrielse at komme igang med fiskeriet igen. Overpå al min sygdom så var det faktisk ganske følelsesladet at kaste snøren ud første gang. Tanken om ikke at kunne komme til at fiske igen havde fyldt meget igennem min tid på diverse sygehuse. Derfor var det lidt en sejr at kunne konstatere, at kroppen makkede ret og at jeg på ingen måde var berørt. Jeg fangede (selvfølgelig) ikke noget og generelt var præmieredagen lidt sløv i Varde Å-systemet. Østenvind og lav vandstand udgjorde lidt uheldige forhold for fiskerne men hen over påsken så man flere og flere billeder af smukke blanke laks uden der dog var prangende på nogen måde.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar