Med mindre end 3 uger til sæsonen for alvor kastes igang har jeg, sikkert ligesom så mange andre lystfiskere, været på forårsindkøb for at være helt klar til sæsonstart. Et par Rapala åndbare warders, noget flourcarbon til at lave helikopterrigs af, 2 originale FC spinnere, en Westin hue samt en Westin W3 10 fods spinnestang. Jeg har de forgangne sæsoner anvendt en 9 fods stang men efter nøje overvejelse besluttede jeg, at jeg ville prøve en lidt længere stang i håbet om at kunne komme nemmere ud over grøden de steder hvor det kræves. Faktisk tror jeg, at det mest normale faktisk er en 10 fods stang (ihvertilfald på den zone jeg fisker på) hvilken også giver rigtig god mening.
Nu mangler jeg umiddelbart kun 2 ting for at være klar til sæsonen - ny line på mit Shimano Exage 4000 hjul samt få lavet helikopterrigs til én af de nye FC spinnere samt til en af mine Salmon Seeker spinnere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar