Søndag morgen klokken 03.45 ringede vækkeuret. Et umenneskeligt tidspunkt i manges øjne - men for os lystfiskere så betyder det intet så længe grunden til det tidlige tidspunkt er at man skal på fisketur. Idag var kursen at imod Spodsbjerg Havn hvor M/S Felix lå klar. Jeg har aldrig fisket i Langelandsbæltet så det var spændende at se om der var lgie så meget at komme efter som når jeg er efter flade i Årøsund.
Jeg havde forberedt mig lidt bedre end på tidlige ture idet jeg havde min geddespinnestang med som viste sig at være fortrindelig til formålet. Ligeledes havde jeg anskaffet mig forskellige forfang - jeg havde endda bundet et par stykker hjemmefra så jeg var godt dækket ind både med slæbetackler, fladfiskeskeer, pirke og traditionelle fladfiskeforfang. Jeg fandt hurtig ud af at stømmen var lige for hård til at jeg kunne få det optimale ud af slæbetackler så jeg endte med at benytte mig af et traditionelt fladfiskeforfang med ca. 80 grams belastning.
Det var en rigtig god størrelse på fladfiskene iforhold til hvad jeg er vant til fra Årøsund - hvilket nok skyldes at det primært var skrubber og rødspætter som jeg fangede. Alt i alt blev der hjemtaget 16 fine fisk med et par stykker lige under kiloet. Der blev hjemtaget lidt over 200 fisk sammenlagt så turen må siges at være absolut godkendt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar