
Grindsted Engsø er utrolig smuk i timerne før og inden det bliver mørkt og søen blev nærmest levende. Overalt var der fisk oppe og nappe insekter på overfladen og nogle gange kunne man enddog høre nogle plask fra større fisk.
Jeg benyttede mig af 2 forskellige flåd i dag. Et Drennan Piker og et Savage Gear og af en eller anden grund så var Savage Gear flåddet meget svært at holde styr på og det blev let trukket med af vinden/strømmen. Efter flere forsøg måtte jeg konstatere at flådet bare havde sit eget liv og endte med at lade det ligge ikke ret langt fra breden da det tilsyneladende lå stille der - det var en god idé. Jeg så, efter et lille stykke tid, flådet blive truffet hen af søen lige så stille og da flådet gik under var jeg kontant med mit modhug og efter lidt tovtrækkeri kunne jeg lande jeg flot gedde på 6,5 kg. Jeg havde ikke målebåndet med her til aften med et forsigtig skud vil være lige under meteren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar