
Det er ved at blive obligatorisk at jeg tager til søen enten lørdag eller søndag morgen. Med 2 piger hvoraf den ene stadig er spæd så sætter det nogle gange nogle udfordninger iforhold til at finde tid til at få fisket det som man gerne vil. Jeg har fundet frem til at hvis jeg står tidlig op i weekenden så kan jeg trumfe en 3 timers geddetur igennem og her i sommer/sensommerperioden så kan det sagtens lade sig gøre da solen stadigvæk står nogenlunde tidlig op.
Denne morgen var taktikken den samme som altid - flåd og spin. Jeg havde hjemmefra rigget en rød Pig Shad Jr. til med shallowskrue og efter en times tid fik jeg et hug. Ud fra tandmærkerne og følelsen i stangen at dømme så var det en fin fisk men sådan er det jo altid med den der slipper væk.

Jeg prøvede et par kast mere med "grisen" uden at kunne lokke et hug mere ud af fisken. Jeg tænkte at et agnskifte muligvis kunne gøre udslaget så jeg riggede en Svartzonker McPike til, ligeledes med shallowskrue, men heller ikke dette udløste et nyt hug.
Jeg er blevet ret glad for røde agn så jeg sikftede til en Westin Swim Mini jerkbait i farven Red Tiger. Den viste sig at kunne lokke et hug fra sig - en lille kilos fisk men ikke desto mindre var der fast fisk.
Mere blev det ikke til denne morgen men en dejlig morgen trods alt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar