Tirsdag aftens fisketur indeholdt ikke meget action. Jeg startede med en stang med flåd og en med Westin Swim Suspending jerkbait i farven Red Tiger. Det tog ikke lang tid før jeg måtte rigge medestangen om til bundrig da jeg ikke kunne styre flådet - der var simpelthen for meget overfladestrøm. Swim jerkbaiten var, ligesom alt andet der kommer fra Westin, virkelig et fedt agn at fiske med og jeg glæder mig til at afprøve den igen et andet sted i søen hvor grøden ikke står nær så højt.
Men det blev kun til et enkelt hug denne aften fra en fisk omkring kiloet og det faldt på en Dexter Shad fra Illex. Iøvrig blev jeg forstyret en del af kajakklubben som åbenbart har træning om tirsdagen men man kan nok ikke give dem skylden for de manglende fisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar