Lørdag morgen stod atter klar ved Engsøens bred - dog havde jeg i dagens anledning valgt at slå mig ned i den nord-vestlige ende af søen. På trods af at modsatte ende rent faktisk havde fisket rigtig godt for mig sommeren over så valgte jeg dette spot da det her var muligt at spinnefiske med andet end shallow-rigged shads og swimbaits. Allerede hjemmefra var taktikken lagt - en stang med flåd og skalle og en anden stang med Westin's Platypus Teez med curly tail. Jeg har længe haft et rigtig godt øje til netop denne hybridagn og det skulle da også vise sig at gedderne synes den var lige spændende som mig. 3 hug over lavt vand blev det til før den 120 kr. dyre agn valgte at springe min Power Pro line midt i et kast. Hvad der lige var gået galt ved jeg ikke men det var til min store ærgelse at jeg kunne se min elskede Westin wobler flyde rundt et godt stykke ude på søen. Det positive ved det var dog at jeg så fik lejlighed til at afprøve et par andre agn som jeg typisk ikke ville fået prøvet - her iblandt Storms Doombell og ABU's klassiske Atom blink. Ø
Det blev ikke til fast fisk denne dag men det er helt sikkert at jeg er nød til at generhverve mig en eller flere Platypus Teeztails da agnen virkelig tiltaler mig og den måde jeg godt kan lide at spinnefiske efter gedder på.
Hej Klaus, det må bare ikke ske, at fletline springer i kastet, jeg bruger 0,17 Spiderwire til både kyst, å og geddefiskeri, og den virker bare :-) Kan du ikke få Peter ud i båden efter den agn eller Lars Pedersen i hans pontonbåd, men på den anden side, den er nok inde i siv et eller andet sted, og findes nok af de 2 personer på en tur engang, eller måske mig selv igen :-) :-)
SvarSletHaha Michael ☺ Ja den sidder helt sikkert i nogle siv nu så hvis du finder den igen så har du fået dig et fantastisk geddeagn 😉 Nej det må bare ikke ske at fletline springer på den måde - så slet ikke str. 0.24mm. Power Pro. Men linen må have været svækket på en eller anden måde... har ikke anden forklaring på det. Agnen vejer 58 gram så der skal ikke være voldsom mange fibre i linen der er flosset eller lignende til for at den er meget sårbar.
SvarSlet