lørdag den 4. juni 2016

Medetur

Temperaturen har de sidste par dage lagt omkring de 30 grader så forventningerne til fisk var ikke ret store på denne sommeraftenstur til Engsøen efter skaller. Mine forventninger skulle da også vise sig at holde stik idet jeg ikke kunne lokke et eneste hug ud af søens skaller. Jeg konkluderede allerede efter en times fiskeri at det ikke ville blive i Engsøen at jeg ville finde skallerne. Jeg smed grejet i bilen og kørte til Merkelgraven for at se om der måske var hugvillige fisk der - og det var der. Jeg fandt relativ hurtig skallerne i søen og havde det ikke været fordi jeg ikke havde andet end 45 min. fisketid til rådighed så tror jeg at det kunne have blevet til rigtig mange fisk. Størrelsen var suveræne til agnfisk men jeg missede stadig halvdelen af huggene. Dette tilskriver jeg primært mit valg af flåd - en gammeldags prop. Det mest hensigtsmæssige havde uden sammenligning været et lille wagglerflåd. 4 skaller kom med hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar