fredag den 22. april 2016

Zone 5 ved Utoft

Endelig kom jeg afsted efter sæsonen for alvor blev startet. Dog var det ikke en laksetur men derimod en bækørredtur til et nyt stræk på zone 3 som jeg ikke før har besøgt. Jeg parkerede ved Eg rasteplads og gik ned til åen. Mit første indtryk var at det var utrolig smukt og at der var godt fart på vandet. Jeg havde monteret en orange Rapalawobler på mit UL-sæt idet jeg havde i sinde at få "trænet" lidt i fiskeri med wobler. Det var, idag, desværre en lidt for stor udfordring så for at få noget konstruktivt ud af turen så valgte jeg at skifte plads - til zone 5 ved Utoft.

Jeg har heller aldrig været på dette stykke så jeg blev positivt overrasket over hvor fiskevenlig naturen var langs åen. Det skal praktisk udvalg i GSFF absolut have et skulderklap for. Jeg smed en str. 1 Savage Gear rotexspinner på i Dirty Silker og allerede efter et par kast kunne jeg se den førte smolt piske efter min spinner. Som jeg fik arbejdet mig opstrøms landede jeg i alt 6 bækørreder - 4 smolt og 2 lige under målet.

En dejlig tur og det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger denne strækning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar