mandag den 22. februar 2016

Fantastisk tur

Der har godt nok været langt imellem snapsene indtil videre i år. Den voldsomme kulde og den megen regn der har været i årets første 2 måneder har virkelig gjort tingene besværlige for mig. Det har ikke lykkedes mig at knække koden til gedderne i det ekstremt kolde vejr.

Idag var vejret en del varmere end det har været i nogle måneder og det var meget få dråber regn der faldt på de 4 timer jeg var afsted idag. Det var fantastisk at kunne nyde fiskeriet uden at skulle bruge alle kræfter på at holde varmen - at gedderne så også var hugvillige idag gjorde jo bare turen endnu bedre.

Endnu engang fiskede jeg med en stang med flåd og en stang med kebabrig på bunden - begge havde sildefilleter som agn. Efter en god times tid kom det første hug på bundmedestangen men desværre bummede jeg hugget og måtte rulle ind og kaste ud igen. En time senere kom der igen er hug på bundmedestangen. Jeg fattede stangen og forsøgte at bekæmpe trangen til at give modhug. Da jeg mente at nu måtte gedden have vendt agnen i kæften strammede jeg op og gav modhug. Jeg kunne med det samme mærke at det var en fin fisk og den spillede virkelig med sine muskler. Men efter et par minutte fik jeg landet den smukke fisk som jeg anslå til at veje omkring 7 kilo og 90+ cm. En mulig PR men da jeg ikke havde vægt og målebånd med så kunne dette ikke bekræftes.

Efter endnu en time kom dagens 3. hug på bundmedestangen og jeg ventede igen med at give modhug indtil jeg mente gedden havde vendt agnen i kæften. En noget mindre fisk men stadig en dejlig følelse.

Eneste malurt i bægeret idag var at jeg ved hver af de 2 sidste hug mistede en FOX kebabpind med dertilhørende foamball. Jeg skal have fundet en løsning på hvordan jeg i fremtiden får fikseret pinden på krogen når der ikke er modhager på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar