mandag den 25. januar 2016

Nultur til kanalen

På trods af de manglende gedde-fangster på det seneste i Grindsted Engsø kanalen så vågede jeg mig alligevel ud i tøvejret for at se om kurven kunne knækkes - det kunne den så desværre ikke. Jeg havde kun taget deadbait-stangen med i dag og denne blev, som den plejer fristes man til at sige, rigget op med FOX´s kebabrig og sildefilletstykker. Jeg er virkelig blevet tilhænger af dette rig og jeg glæder mig til at kunne afprøve det i søen når isen bryder. Derudover kunne jeg også rigtig godt tænke mig at få tilført mine sildefilletstykker noget ekstra duft for at lave en stort duft spot - jeg håber inden for den næste måneds tid at jeg får lidt overskud i banken til at bestille noget gedde-dip.

Men long story short, ingen gedder idag men om ikke andet så fik jeg da langt om længe taget mig sammen til at få ringet til næstformanden i Grindsted Sportfiskerforening med henblik på fornyelse af mit Grindsted Engsøkort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar