Jeg havde lige tid til at tage en kort tur til Grindsted Engsø efter skaller inden turen gik til Predator-weekends første dag i klubhuset i Grindsted. Sidste tur gav ingenting og havde derfor besluttet at besøge søens østside. Da jeg aldrig havde været ved den del af søen så tog det mig lige lidt tid at finde det meste optimale sted. Det var idag under bilbroen at skallerne var og med det samme jeg ploppede et stykke majs ud blev den straks hapset. Første fisk på land var dog en aborre - den har nok været vegetar. Skallerne var svære at kroge så jeg tænker, at jeg vil prøve at benytte nogle mindre kroge næste gang.
Men jeg nåede at lande 4 skaller til fryseren inden turen gik til et ellers udemærket arrangement i klubhuset som man kun kan håbe bliver gentaget næste år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar