
Den ene stang blev rigget til med et bundrig monteret med Quantum Bottom Detector, trible-svivel, og en str. 12 enkelt krog. Bombardastangen blev rigget op med et 15 grams intermediate Milo flåd, en trible-svivel og 3 meters forfang med en str. 12 enkeltkrog i enden.
Det skete absolut intet på bombardastangen men pludselig kom der et voldsomt hug på bundmedestangen. Jeg skyndte mig at tage stangen og fik stillet bremsen - desværre en tand for stramt da fisken sprang mit forfang i et spring fri fra vandet. Det er desværre ikke første gang dette forfang springer så jeg må nok erkende, at jeg hellere må bruge noget lidt tykkere flourcarbon i fremtiden.
Ikke mere action denne dag men på vejen tilbage tilbage til bilen fandt jeg noget tabt grej. En Rapala-spidstang, en Bear Grylls kniv samt etui.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar