mandag den 20. juli 2015

Laksetur til Hodde Bro og Hodde Sø

Ovenpå gårsdagen fiskefri guidetur måtte jeg ud og dyppe snøren. Det blev dog ikke efter bækørreder men derimod efter laksen. Jeg startede ved Hodde Sø - hvor jeg nogle uger forinden havde mistet en rigtig fin laks. Jeg startede ved det sving jeg har døbt "Sø-svinget" som også var der hvor jeg havde fast fisk tidligere. Svinget blev fisket af på bedste vis alt imens regnen væltede ned over mig. Ingen blæst men masser af regn - umiddelbart gode forhold efter min mening. Efter en times affiskning gik jeg op til bilen for lige at få varmen og derefter køre videre til en ny plads. I skuret ved parkeringspladsen mødte jeg formanden for Varde Sportsfiskerforenings vandplejeudvalg som fortale lidt om hans forening og hvilke pladser på vores fælles vand som han mente kunne holde fisk.

Efter en lang hyggelig snak kørte jeg en halv kilometer længere ned af åen og parkerede ved Hodde Bro. Jeg gik nedstrøms forbi de første par sving og nåede lige at affiske de efterfølgende 2 sving inden jeg måtte konstatere, at jeg simpelthen var alt for gennemblødt og heller måtte vende næsen hjem ad hvis jeg skulle undgå en forkølelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar