Jeg fik idag bestilt lidt Put and Take grej hjem til sommerens familieture. Normalt fisker vi bare med et traditionelt bundrig med pærelod monteret som glidelod. Men for at prøve lidt nyt til sommerens kræsne ørreder har jeg tjekket lidt op på internettet om hvad der skulle virke i de varme måneder.
Små jigs fisket efter et bombarda har i lang tid været yderst populære men Berkley har viderudviklet den traditionelle jig og det er der kommet et nyt produkt ud af - Mice Tails. Mice Tails skulle eftersigende have en meget livligere gang i vandet og kombinere man dem med nogle Salmon Eggs ligeledes fra Berkley så skulle man have en dødbringende cocktail.
Det blev også til en rulle flourcarbon fra Greys samt nogle størrelse 16 VMC trekroge til tøsernes bundrigs. Benyttede ligeledes lejligheden til at få 300 meter Sufix XL 0.20 mm. nylonline hjem så der kan komme noget ordentlig line på tøsens hjul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar