tirsdag den 30. december 2014

Laksefiskeri i Skjern Å - Før og nu

Jeg tilbringer omkring lige meget tid på det teoretiske som det praktiske fiskeri. Jeg tror de fleste lystfiskere "sluger" alt den teori de kan komme i nærheden af ganske enkelt fordi de synes det er fantastisk at kunne udvide ens viden samt at kunne drømme sig bort til åerne og søerne selvom man sidder derhjemme i sin dejlige sofa. Efter min, synes jeg selv, rigtig gode debutsæson som laksefisker så har jeg selvfølgelig fået øjnene lidt mere op for det materiale der omhandler dansk laksefiskeri og specielt dansk laksefiskeri i de vestvendte åer. Om det er materiale fra Varde Å, Skjern Å eller Storåen betyder ikke noget. Det hele bliver slugt råt. Derfor tog det mig ikke lang tid at få skrevet "Laksefiskeri i Skjern Å - før og nu" på ønskelisten. Til mit held var det lykkedes svigerforældrene at få bogen bestilt hjem igennem den lokale boghandel. Derfor ser jeg nu frem til et par afslappende dage lige efter nytår hvor jeg kan nyde denne dejlige julegave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar