lørdag den 29. november 2014

Fladfisk/torske-tur til Lillebælt

 Var en tur på Lillebælt i dag med MS Marianne efter fladfisk og torsk. Det skulle vise sig, for nogle, at blive en kold fornøjelse men jeg var heldigvis perfekt klædt på så jeg fik fuld udbytte af turen. Der var uhyggelig mange småtorsk på de første par pladser men indimellem de små fisk var der da også fisk til spanden.   Vi sluttede turen af med at drive under den gamle Lillebæltsbro hviæket resulterede i en ny art på "fiske-CV'et". Jeg var så heldig at få 2 pæne Sej som jeg glæder mig til smage når de har været en tur igennem svigermors gryder. Ialt blev det til 11 fladfisk, 4 torsk og 2 sej... og et hav af genudsætninger. Det kan nævnes, at der var rigtig meget understrøm så der skulle 200 grams prike til for at nå bunden og selv med det var det meget svært at styre forfanget i vandet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar