mandag den 6. oktober 2014

Bækørred tur til gode gamle Zone 3

Så var jeg idag tilbage til hvor jeg startede mit fiskeri efter jeg flyttede til Ansager. Strækningen nedstrøms Hansens Bro har en speciel plads i mit hjerte idet jeg har brugt mange timer (mest med prop og orm) på denne strækning og det er da også her jeg har taget flest fisk. Omend størstedelen kun har været målsfisk så har jeg nu haft mange skønne fangster. Jeg blev mødt af et overraskende men positivt syn da jeg ankom til broen. Det viste sig, at denne strækning åbenbart har været en af de strækninger hvor foreningen har valgt at lægge gydegrus ud. På sigt er det selvfølgelig lækkert men for fiskeriet idag var det selvfølgelig ikke så godt. Jeg smuttede let og elegant forbi stykket med gydegrus og kom længere nedstrøms end jeg faktisk har været før. Det var et meget spændende stykke jeg bevægede mig på så det skal helt sikkert affiskes mere seriøst her inden åens lukketid. Med hvorom alting er så gav det nye stykke fiskevand en smuk bækørred omkring de 30cm. hvilket bestemt giver lyst til at udforske stykket yderligere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar