Så fik jeg min blanke trofæfisk!

Lad mig bare slå fast med det samme... nu kan jeg endelig sætte mig ind i hvorfor lystfiskere kan blive ramt af laksefeber. Laksen er vel for lystfiskere det samme som krondyret er for jægeren... et trofæ. Idag blev jeg ihvertilfald ramt af en helt speciel følelse da mit livs første laks blev landet. En følelse som gjorde, at jeg bare var nød til at udbryde et højt og stolt "Yes!" da fisken blev landet. Ude midt i ingenmandsland, der langs Gl. Varde Å's breder, følte jeg den totale fiskelykke... ikke så meget fordi fisken var en realitet men mere pga. jeg havde nået et mål med mit fiskeri. Jeg tror de fleste lystfiskere der har fanget deres drømmefisk ved præcis hvad jeg mener. Men hvad så nu? Hvad er nu min drømmefisk? Er det et større eksemplar eller er det en anden art eller hvad er målet nu? Ærlig talt, så har jeg ikke noget mål nu. Nu vil jeg bare gerne fiske endnu mere.

Men her kommer beretningen om hvordan jeg fik hul på bylden.

Jeg havde aftalt med kæresten at, idet hun skulle på shoppingtur sammen med en veninde, så kunne jeg tage revanche på gårsdagens tur til Zone 2. Som sagt så gjort. Spinnegrejet blev pakket ned sammen med en pakke småkager og 2 stk. Pepsi'er og hurtig smidt i bilen og kursen blev sat imod Zone 2 som er et fiskevand Grindsted Sportsfiskerforening og Varde Sportsfiskerforening deles om. Der findes mange spændende stykker i Zone 2 og turen idag gik til Hodde hvor jeg parkerede ved Hodde Bro. Jeg har en enkelt gang tidligere fisket dette stykke nedstrøms broen og planen var idag at prøve at bevæge mig opstrøms. Det siges tit, at man med fordel kan fiske strækninger hvor man selv skal træde stierne. Dette skal forståes på en måde således, at man nogle gange kan være heldig og finde nogle standpladser som hidtil har lagt ufisket hen. Denne tankegang er jeg stor tilhænger af... dog tror jeg teorien ikke helt passser på de større åer. Jeg holdte mig på sydsiden af åen og den var mildest talt meget svær fremkommelig samt der var rigtig meget grøde i vandet. Jeg gjorde et ihærdigt forsøg på at fisker alle de interessante pladser men bevoksningen og grøden gjorde det desværre meget svært at få fisket de potentielle standpladser af på en tilfredsstillende måde. Efter små 45 minutters fiskeri (hvor over halvdelen af tiden helt sikkert har gået med at mose sig vej langs bredden eller vriste spinneren fri fra beplantningen) måtte jeg erkende, at jeg nok var bedst tjent med at fiske nedstrøms Hodde Bro hvor det er langt nemmere at komme frem. Jeg vendte derfor om jeg krydsede vejen og holdt mig på sydsiden af åen.

Den første gang jeg fiskede på dette stykke ankom jeg til parkeringspladsen næsten samtidig med 2 andre spinnefiskere. Om de var lokale eller ej ved jeg desværre ikke idet jeg ikke fik taget mig sammen til at gå over og snakke med dem. Jeg nåede at rigge til først og var derfor første mand ved åen. Ca. 5 minutter efter var de 2 spinnefiskere rigget færdig og det bemærkelsesværdige her var, at de konsekvent krydsede broen og gik et meget langt stykke nedstrøms broen på den nordlige side. Man hører tit erfarende fiskere sige til nybegyndere, at de skal snakke med de garvede lokale fiskere om hvor de gode standpladser er. Godt nok fik jeg ikke snakket med de 2 herre men jeg skrev deres position ind i erindringen... og det skulle da også vise sig at det var da jeg nåede det stykke som de 2 lystfiskere havde koncentreret sig om at jeg fik min til dato største fiskeoplevelse.