Første rigtige tur efter operationen gik til Ansager Å - Kølskevad (zone 5) efter bækørreder hvilket var en fremragende mulighed for at få testet min nye 7´ spinnestang som min kæreste havde været så sød at forære mig. Jeg parkerede ved hallen i Stenderup og fik rigget stangen til med en sølvfarvet og rødprikket Mepps Aglia i str. 3. Ikke nok med at jeg skulle teste min nye stang så skulle jeg også forsøge mig med opstrømsspin hvilket jeg virkelig havde set frem til. Som skrevet i tidligere blogindlæg så er det kommet mig for øre, at jeg med fordel kan fiske opstrømsspin fra Maj måned og fremad istedet for nedstrømsspin. Det eneste jeg var en lille smugle betænkelig ved vedrørende opstrømsspin var om mit lille ABU Orra S30 hjul havde stor nok gearing til at kunne "følge med" men det gik faktisk uden problemer. Dog skal det siges, at jeg til næste sæson gerne vil have skaffet mig et Okuma Trio High Speed FD30S hjul således jeg ikke skal døje med for lav gearing når jeg fisker opstrømsspin i de større åer som f.eks. Varde Å.

Jeg startede med at krydse åen fordi det er meget svært at komme ned til breden for at fiske på den side hvor bilen holdt parkeret. Jeg bevægede mig opstrøms indtil jernbanebroen uden at mærke noget. Faktisk drejede det sig mest om at lære stangens kasteegenskaber at kende det første stykke tid og da jeg krydsede jernbanebroen følte jeg, at jeg var ved at have nogenlunde styr på den nye stang. Det er ret svært fremkommeligt på dette stykke men jeg fandt da vej ned til åen og fik landet en enkelt lille bækørred relativ hurtig.
Ca. 10 minutter efter huggede en lidt større ørred som desværre slog sig af i et spring fri af vandet.
Herefter nåede jeg til en lille "plads" som nærmest var skræddersyet til at holde en lille pause og nyde naturen. Det er ikke nemt at se på billederne men der var rimlig meget grøde mange steder men det var faktisk overraskende få gange jeg sad fast. De gange jeg måtte hjælpe spinneren fri var mest når mine kast havde været for lange eller havde lagt lidt for tæt på egen bred. Efter at have indtaget en sodavand og en blåbær/banan-muffin affiskede jeg et lille stykke mere opstrøms hvor det også blev til en enkelt lille fast fisk som heldigvis fik slået sig selv af krogen. Jeg er af den opfattelse, at man så vidt det er muligt skal forsøge at skåne den vilde bestand af bækørreder og jeg har derfor skiftet alle trekroge på mine spinnere ud med Owners S61 str. 2 enkeltkroge i håbet om, at de små ørreder ikke bliver kroget ordentligt og derfor ikke skal landes såfremt de hugger. Samtidig tyder det også på at enkeltkrogen, af indlysende årsager, har svære ved at fange grøden hvilket resulterer i en langt mere behagelig fiskeoplevelse.

Jeg startede med at krydse åen fordi det er meget svært at komme ned til breden for at fiske på den side hvor bilen holdt parkeret. Jeg bevægede mig opstrøms indtil jernbanebroen uden at mærke noget. Faktisk drejede det sig mest om at lære stangens kasteegenskaber at kende det første stykke tid og da jeg krydsede jernbanebroen følte jeg, at jeg var ved at have nogenlunde styr på den nye stang. Det er ret svært fremkommeligt på dette stykke men jeg fandt da vej ned til åen og fik landet en enkelt lille bækørred relativ hurtig.
Ca. 10 minutter efter huggede en lidt større ørred som desværre slog sig af i et spring fri af vandet.
Herefter nåede jeg til en lille "plads" som nærmest var skræddersyet til at holde en lille pause og nyde naturen. Det er ikke nemt at se på billederne men der var rimlig meget grøde mange steder men det var faktisk overraskende få gange jeg sad fast. De gange jeg måtte hjælpe spinneren fri var mest når mine kast havde været for lange eller havde lagt lidt for tæt på egen bred. Efter at have indtaget en sodavand og en blåbær/banan-muffin affiskede jeg et lille stykke mere opstrøms hvor det også blev til en enkelt lille fast fisk som heldigvis fik slået sig selv af krogen. Jeg er af den opfattelse, at man så vidt det er muligt skal forsøge at skåne den vilde bestand af bækørreder og jeg har derfor skiftet alle trekroge på mine spinnere ud med Owners S61 str. 2 enkeltkroge i håbet om, at de små ørreder ikke bliver kroget ordentligt og derfor ikke skal landes såfremt de hugger. Samtidig tyder det også på at enkeltkrogen, af indlysende årsager, har svære ved at fange grøden hvilket resulterer i en langt mere behagelig fiskeoplevelse.
Som billedet muligvis antyder så blev det absolut ikke nemmere at bevæge sig frem langs breden... og det gjorde det bestemt ikke nemmere at jeg stadig skal gå med korsét og forbinding rundt om maven grundet operationen så jeg valgte, for at skåne kroppen lidt, at vende snuden mod bilen igen. Alt i alt havde det været et helt fantastisk gensyn med åen efter de 5 ugers fravær og fiskelysten var nærmest kun blevet større da jeg smed skridtstøvlerne ind i bagagerummet på bilen.
Grindsted Sportsfiskerforening har lejet fiskeretten i Mergelgraven ligeudenfor Stenderup og da fiskelysten stadig var mere end intakt så skulle der ikke meget betænkningstid til for at overbevise mig selv om at det ville være dumt ikke at teste stangens egenskaber når der blev monteret en jig for enden. Umiddelbart havde jeg ikke det store kendskab til søen og var derfor ikke helt klar over om søen ville være et besøg værd men prøves det skulle den. Jeg monterede en Savagear Soft 4play på et 7,5 grams jighoved og gik en fiskede de nemmest fremkommelige pladser rundt om søen. Jeg mærkede ikke nogen fisk men jeg så flere fisk ringe og hørte også et gevaldig plask på et tidspunkt... om det var en fisk eller en and er svært at sige... men jeg kan konstatere at jeg ikke så nogen ænder tilnærmelsesvis tæt på umiddelbart efter plasket... måske man skulle arrangere et gedde/aborre sats dertil når å-sæsonen slutter?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar