fredag den 1. august 2014

Å-fiskeri kontra Put and Take fiskeri i de varme sommermåneder

Så gik startskudet til min forsøgsmåned som skal forsøge, at give et lille prej om hvad der kaster flest fisk af sig, å'en eller P&T. Jeg startede tidlig fredag formiddag omkring halv 9 ved Hansens Bro og fiskede ca. 150m nedstrøms med prop og orm. Jeg vidste pr. erfaring, at stykket typisk kaster nogle fisk af sig dog desværre også typisk at disse fisk er relativ små. Dette gjorde sig også gældende i dag. Jeg fiskede en go'  times tid hvor jeg fik landet 3 fisk og havde et par små-hug hvor jeg kunne se at det bare var små fisk der huggede. Første fisk var en lille regnbue som desværre måtte lade livet grundet meget dyb krogning. Kort tid efter var det en lille bækørred som blev landet og efterfølgende genudsat. Nu havde jeg hurtigt fisket det stykke af som jeg tidligere havde fanget fisk på. Efter det 2. sving nedstrøms Hansens Bro huggede en lidt større regnbueørred omkring de 35 cm. som blev hjemtaget til svigerfars røgeovn. Alt i alt en hyggelig formiddag... omend jeg godt kunne have været de 2 småfisk foruden. Men spændende at se at der var så meget liv i Ansager Å efter så mange dage med temperaturer over 20 grader næsten døgnet rundt. Eftermiddagen skal tilbringes med kæresten i en Put and Take... bare for hyggens skyld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar